Trykfast konstruktion - 10 bar til montering på gulv med rørforbindelserne ned ad. Vandvarmerne monteres som trykbeholder med sikkerhedsventil til flere tappesteder med normalt tryk blandingsbatterier.
Vandvarmerne er specielt beregnet til opvarmning af brugsvand, hvor der er større forbrug. F.eks. flerfamilieboliger, industri, restauranter, frisørsaloner etc. Brugsvandet opvarmes af et keramisk elvarmelegeme, der er monteret i et emaljeret flangerør. Herved reduceres kalkopbygning på varmelegemet og risikoen for gennemtæring af beholderen reduceres. Temperaturen styres trinløst af en indbygget termostatfra ca. 10 - 65°C. Som en variant kan 200 og 300 liter bestilles med 88 °C termostat. Det er specielt landbrug og industri, der kan have brug for dette.
EL-tilslutning: Vandvarmerne 200 og 300 liter leveres som standard med et universal varmelegeme på 3 kW/400 volt, men kan uden ændringer tilsluttes 230 volt. Effekten bliver da 1 kW. 450 liter leveres som standard med 9 kW,3 x 400 volt og 88 grader C termostat.