Spørg efter pris

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

Betingelser

Hos e-vvs er det muligt at betale med de mest almindelige betalingskort, netbank eller indbetaling til e-vvs’ konto.

Sikker betaling med kort

Du kan vælge at betale med betalingskort hos os. I modsætning til bankoverførsel, hvor du selv overfører pengene via din egen bankforbindelse og dermed forudbetaler for varerne, har du en sikkerhed i at betale med betalingskort: Som hovedregel hæves pengene nemlig ikke førend du har modtaget varerne, ligesom du, hvis du har fortrudt købet, kan nægte modtagelse og derved undgå at vi skal til at tilbagebetale pengene til din konto. Dette gælder dog ikke for ordrer med restlevering. Du bør altid kontakte os hvis du nægter modtagelse, så vi ved hvorfor varen/varerne ender tilbage hos os.

Hos e-vvs er det muligt at betale med Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, Eurocard, Maestro, JCB. Uanset hvilket kort du vælger at betale med, kan vi registrere pengene med det samme og påbegynde behandlingen af din ordre. e-vvs har ikke mulighed for at forhøje det beløb, du har godkendt, og vi kan ikke se de oplysninger, som du har indtastet.

Selve betalingen foregår via en såkaldt sikker forbindelse (SSL – Secure Socket Layer). Herved bliver alle de oplysninger, du sender, krypteret, så ingen kan læse dem. Transmissionen er godkendt af PBS, og sikrer dig den størst mulige sikkerhed omkring overførslen. Når du befinder dig i en sikker zone, vises i bunden af dit browservindue et lille "Secure Server"-ikon. I Internet Explorer 4 og Netscape Navigator 4, er dette lille ikon en lukket hængelås.

e-vvs hæver ikke penge for varerne, før de er afsendt, så med betalingskort er fristen fra pengene betales til varen modtages kortest muligt.

Når du bruger et betalingskort til at handle gennem e-vvs, beder vi dig om følgende oplysninger fra dit kort:

  • Navn på kortholder (printet ind i kortet på forsiden)
  • Kortnummer (16 cifre printet ind i kortet på forsiden)
  • Udløbsdato (printet ind i kortet på forsiden)
  • Kontrolcifre (tre cifre skrevet på kortets bagside lige over magnetstrimlen yderst til højre)

e-vvs kan ikke på noget tidspunkt se nogle af disse oplysninger, derfor kan vi heller ikke efterfølgende ændre i betalingen af din ordre, men vi kan undlade at hæve pengene eller nedsætte beløbet, hvis du kontakter os og ophæver handlen helt eller delvist. 

Hvis du beslutter dig for at ophæve ordren efter at den er delleveret eller der er ting i restordre, kan vi kun tilbageføre penge hvis du oplyser os om din bankforbindelse. 

Helt generelt er sikkerheden ved betaling med kort over Internettet ikke afhængig af det enkelte website. For at få en aftale med PBS, som administrerer alle kortbetalinger, kontrolleres de forskellige betalingsmodulers sikkerhed, inden et samarbejde bliver godkendt. Samarbejdet kan til enhver tid ophæves af PBS, hvis en butik ikke overholder de standarder, som PBS forlanger. PBS garanterer forbrugernes penge så i op til en måned efter, at pengene er trukket på en konto, er det muligt at afvise denne betaling. Det kan din bank gøre for dig. Juridisk set er det kun din underskrift eller pinkode, som binder dig til en betaling, så selv om nogen har haft lejlighed til at kopiere oplysningerne fra dit kort, hæfter du ikke for det.

Hos e-vvs beder vi dig aldrig om din pinkode, derfor hæfter du ikke for handlen men kan afvise den i din bank op til en måned efter, vi har hævet pengene. Overførsler, du afviser i banken, vil blive genindsat på din konto, uanset om virksomheden er enig i din klage eller ej. PBS garanterer for denne sikkerhed, så det er også PBS, som tager sig af at klage til virksomheden, hvis denne nægter at ophæve handlen. Derfor løber du reelt ingen risiko ved at handle over nettet med et betalingskort.

Betaling med Netbank

e-vvs samarbejder med Danske Bank og Nordea om betaling. Det betyder, at du har mulighed for at overføre penge fra din egen konto til e-vvs’ konto gennem et betalingsmodul fra Danske Bank/Nordea. Ved at bruge denne betalingsform kan du nemt og hurtigt overføre penge uden at risikere tastefejl, der trækker behandlingen af din ordre ud.

Metoden er både sikker og nem at bruge. e-vvs kan heller ikke ved denne betalingsform se dine bankoplysninger, derfor skal du kontakte os, hvis du ønsker at ophæve handlen og få dine penge retur.

Bankoverførsel

Du kan også sætte penge direkte ind på e-vvs’ konto. Vælger du denne metode, skal du være opmærksom på, at banken almindeligvis beholder pengene i én dag, så din ordre bliver ligeledes forsinket en dag. Ligeledes beder vi dig anføre dit ordrenummer på betalingen, så vi hurtigt kan registrerer at pengene for din ordre er betalt.

Husk at anføre dit ordrenummer på bankoverførsler! 

Bestilling

Du kan se mange af de varer, som e-vvs forhandler i vores butik. Er der andet, du ønsker, vil vi skaffe det til dig.

Når du har fundet en vare, du ønsker at købe, trykker du på køb vare, hvorefter varen vil blive lagt i indkøbskurven. Du kan fortsætte med at finde flere varer, eller du kan klikke dig ind på din indkøbskurv, hvor du ser en oversigt over de varer, du har valgt. Passer indholdet til dine ønsker, klikker du dig videre til kassen, hvor du skal oplyse dine personlige data og gennemgå betalingen. Herefter er ordren gennemført, og vi vil sende dine varer så hurtigt som muligt.

Priser

Alle priser, der er opgivet på www.evvs.dk, er inklusiv moms. Vi leverer til hvilken som helst ønsket adresse i Danmark (Grønland og Færøerne undtaget). Ønskes varerne afsendt til udlandet, kan dette ske ved betaling af fragten og efter aftale. Ønsker man selv at afhente varerne på e-vvs’ adresse kan dette ligeledes ske efter aftale. Prisen er den samme som ved levering.

Prisen inkluderer én fremsendelse pr.ordre

Forbehold

e-vvs tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte, udgåede varer,specifikationsændringer og lignende. Ved væsentlige ændringer, som pris eller model, vil vi kontakte dig, inden ordren gennemføres for at bekræfte, om du stadig ønsker at gennemfører handlen.

Faktura/kontrakt

I forbindelse med afgivelse af ordrer fremsendes en ordrebekræftelse til din anførte e-mail. Fra denne ordrebekræftelse er det muligt at printe en faktura/kontrakt. e-vvs anbefaler alle kunder at printe denne faktura/kontrakt og gemme den til fremtidige henvendelser vedrørende handlen, produktet mv. Kontrakterne indgås altid på dansk. Hvis du ikke har mulighed for at kalde faktura/kontakten frem eller du har mistet den på din mail. Er det ikke muligt at tilgå faktura/kontakten via vores website. Hvis du ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af faktura/kontrakten pr. e-mail, så send en e-mail til info@evvs.dk

Fortrydelsesret

Alle køb kan fortrydes i op til 14 dage efter leveringen. Hvis du ønsker at returnere en vare, beder vi dig kontakte os inden, så vi kan træffe aftale om forsendelse mv. Ved fortrydelse skal varen returneres ubeskadiget -  i original emballage. Emballagen indeholder ofte oplysninger om produktet, som skal genbruges ved et videresalg. Derfor er det vigtigt, at emballagen åbnes forsigtigt uden at tilføre hverken produktet eller emballagen væsentligt skade. Varer, som ikke returneres i væsentligt samme stand og mængde, modtages ikke. Vær opmærksom på at pakke varen forsvarligt ind ved returnering, så den ikke lider skade under fragten. Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet eller ved at returnere vare på den angivne adresse.

Sammen med returvaren bedes ordrenummer anført samt kontooplysninger til tilbagebetaling af dine penge. Fremsendes disse oplysninger sammen med varen til os, er det hurtigere for os at færdigbehandle din sag og sende dine penge retur. Når varen er modtaget retur, vil vi returnere det skyldige beløb til den anførte konto.

Vær opmærksom på at e-vvs ikke betaler for fragten til returnering af varer. Købet kan ikke fortrydes, hvis der er tale om produkter, som bliver ændret fra deres oprindelige udførelse eller er produceret specifikt efter dine ønsker. I disse tilfælde hvor fortrydelsesretten ikke er gældende, vil e-vvs gøre særligt opmærksom på dette enten på det enkelte produkt eller efterfølgende, inden ordren gennemføres.

Reklamationer

Skulle en vare mod vores forventning være defekt eller være fejlleveret, tager vi den retur og sender hurtigst muligt en erstatning. Inden returnering af varer bedes du kontakte e-vvs, dette sikre en hurtig og effektiv behandling af reklamationen. Vi betaler naturligvis for de ekstraudgifter dette måtte give i form af portoudgifter. Synlige defekter og mangler skal anmeldes til os inden for rimelig tid efter du har modtaget varen. Men ifølge gældende regler er der altid 2 års reklamationsret. Såfremt du udnytter reklamationsretten - kan du sende varen retur, eller møde op på vores adresse og reklamere.

Garanti

Efter købeloven er der 2 års reklamationsfrist. Visse producenter yder desuden garanti på visse af deres produkter, udover hvad købeloven kræver, denne garanti afholdes af producenterne og ikke af e-vvs. Garantien gælder ikke ved betjeningsfejl, manglende vedligeholdelse, misbrug eller lignende.

Uanset hvilket land varen fremsendes til forholder e-vvs sig udelukkende til den danske lovgivning.

Skal en vare ifølge garantien serviceres, skal den fremsendes til e-vvs, hvorefter vi hurtigst muligt vil reparere og returnere produktet til dig. Såfremt varen er dækket af garantien, dækker e-vvs alle udgifter i forbindelse med servicering og fragt.

Fremsendes en vare uberettiget skal du betale alle udgifter i forbindelse med fragt samt et servicegebyr på kr. 200,-

Ingen varer kan returneres ufrankeret eller pr. efterkrav.

Levering

Når du bestiller dine varer, er det muligt at opgive en anden leveringsadresse end din egen. Dette kan være en fordel, hvis der ikke er nogen til at tage imod varerne på din egen adresse, eller hvis varen alligevel skal bruges et andet sted fx i sommerhuset. Uanset hvor man ønsker, at varen skal sendes hen, gælder det, at der kun er betalt for én udsendelse. Hvis det ikke er muligt at aflevere varen ved første udsendelse, vil enten fragtmand eller PostDanmark efterlade en seddel med oplysninger om, hvor varen kan afhentes. Vær desuden opmærksom på at alle leveringstider er vejledende, og e-vvs kan ikke påtage sig ansvaret for nogen former for ekstraomkostninger, der er blevet påført vores kunder pga. afvigelser fra det angivne leveringstidspunkt. Vi fremsender naturligvis alle varer hurtigst muligt, men kan ikke forhindrer leveringssvigt, restordre, udsolgte eller udgåede varer.

Vi bestræber os på at levere alle varer hurtigst muligt efter at ordren er registreret. Det betyder bl.a., at én ordre kan blive leveret af flere omgange, således at alle lagervarer sendes ud dagen efter ordren er registreret, og varer vi skal skaffe hjem fra producenter følger efter så hurtigt som muligt.

Vi har mulighed for at registrere ordrer frem til kl. 17.00 på hverdage.

Produkter bestilt gennem e-vvs bliver leveret med PostDanmark eller fragtmand. Store, tunge eller uhåndterlige pakker leveres til hoveddør eller indkørsel. Vær opmærksom på at fragtselskaber og PostDanmark kun sender én person ud med pakkerne, så har du bestilt et badekar og bor på tredje sal, kan det være en fordel, at vælge en anden leveringsadresse, hvor du ved, at det er muligt for én person at levere pakken forsvarligt.

Modtagelse af varer

Når varerne bliver modtaget, er det vigtigt, at du ser varerne grundigt efter for skader og mangler. Husk at du ikke skal kvittere for dine varer, før du har set dem igennem.

Har du ikke selv mulighed for at modtage varerne, kan du i kommentarfeltet under bestillingen angive sted eller personer, som varerne må leveres til i stedet, fx nabo eller garage. e-vvs kan dog ikke garantere at fragtmanden eller Postdanmark vil følge disse anvisninger, da forsikringsansvaret påhviler disse parter. 

Vigtigt: Giver du fragtmanden besked på "at stille" varen på din bopæl, kan e-vvs ikke gøres erstatningsansvarlige.

Er varen beskadiget under transporten, skal du nægte at modtage den.

Er varen intakt men fejlleveret eller fejlproduceret, skal du følge anvisningerne for reklamationer.

Vigtigt: Når du skriver under på modtagelsen af varerne, skriver du også under på at varen var intakt ved leveringen.

Derfor har du ret til at bede fragtmand eller postbud vente, mens du åbner pakken. Vær særligt opmærksom på dette, hvis pakken tydeligvis har lidt overlast under fragten. Åbner du pakken efterfølgende og ser, at varen er ødelagt er det fragtselskabet eller det lokale postkontor, du skal rette henvendelse til. Der skal inden 7 arbejdsdage reklameres til fragtselskabet eller postkontoret efter modtagelse af varen.                                                               

Registrering af personoplysninger

I forbindelse med ordreafgivelse vil vi bede dig om diverse personlige oplysninger, som gør det muligt for os at gennemføre og registrere din ordre korrekt. Disse oplysninger vil blive behandlet fortroligt af e-vvs. Ingen oplysninger, som e-vvs kommer i besiddelse af i forbindelse med bestilling af varer, vil blive videregivet til tredjepart. Skal du bestille ad flere omgange, gemmer vi dine adresse oplysninger, så du ved ordreafgivelse nummer to og alle fremtidige kan nøjes med at indtaste din e-mail adresse. Herefter vil resten af oplysningerne blive tilgængelige på skærmen. Det vil være muligt at ændre i de tidligere angivne oplysninger eller genbruge dem.

Alle dine personlige oplysninger bliver udelukkende brugt til behandling af din ordre og fremsendelse af nyhedsbreve, hvis dette er ønsket. Vi gemmer ingen oplysninger vedrørende betaling, så det vil være nødvendigt at indtaste betalingsoplysninger, hver gang der handles. De registrerede oplysninger opbevares minimum i 5 år.